Guide: Sådan forbedrer du dine karakterer del 1 – “Den rette indstilling”

For de fleste unge i Danmark har skoleåret netop påbegyndt sin anden uge, og årets afslutning og de endelige årskarakterer er laaaaaangt ude i fremtiden. Det behøver vi slet ikke at tænke på nu! Det er jo som sådan også rigtigt nok, selvom det egentlig er en meget fornuftig idé at have sine forventede årskarakterer i baghovedet allerede fra starten af, for hvis man – ligesom jeg selv – har visse (høje som lave) forventninger til hvilke tal der skal ende med at stå på karakterbladet til sommer, så er det faktisk en god idé allerede nu at gå i gang med det hårde arbejde. Tro det eller ej – men det gør faktisk skoleåret lettere OG det giver karaktererne et ekstra nøk opad. Win win!

I den kommende måned vil jeg her på bloggen skrive en guide kaldet “Sådan forbedrer du dine karakterer”, i håbet om at mine egne erfaringer (gode som dårlige) kan hjælpe andre skoletrætte unge med at opfylde deres drømme om at få den karakter de synes de fortjener – om det være sig 02, 7, eller 12. Første del handler om at finde den rette indstilling og bruge den fornuftigt.

Den rette indstilling

Det lyder måske en smule overvurderet at ændre sin indstilling til skolen, for helt ærligt: hvor meget kan det virkelig hjælpe? Faktisk påvirker din indstilling dig i langt højere grad end du umiddelbart lige går og tror. Den påvirker din indlæring fordi du tager stilling til om du gider at følge med i timen eller ej. Den påvirker din læres synspunkt på dig, fordi din indstilling er skyld i hvordan du opfører dig i timerne. Men den påvirker også hele din dag: for jeg går ud fra at jeg ikke er den eneste der har prøvet at få hele min dag ødelagt fordi dagens skema ikke indeholdte et eneste af mine yndlingsfag. Din indtilling påvirker ALT der har med din skolegang at gøre, og lige netop derfor påvirker den også dine karakterer. Så hvis du vil forbedre dem er du nødt til at finde den rette indstilling til skolen først.

“Men Nanna, hvordan finder jeg så denne magiske rette indstilling?” Okay… Jeg er bange for at jeg måske har fået det til at lyde liiiiidt simplere end det rent faktisk er. Ligesom du ikke ville løbe et marathon uden grund (okay, her ser vi bort fra de få ekstreme tilfælde), ville du heller ikke bare ændre din indstilling til din skole uden grund. Jeg mener; der er vel en grund til at du læser det her, ikke?

Motivationen behøver ikke at være noget voldsomt specielt; det kan være alt fra at ville forbedre sine karakterer, have mindre fravær, eller forstå mere af undervisningen. Personligt fandt jeg min egen motivation da min engelsklærer sidste år præsenterede mig for citatet: Hard work beats talent if talent doesn’t work hard. Det vigtigste lige nu er derfor ikke hvad du sidder med, men at du sidder med noget.

For at være rigtig pædagogisk er der jo selvfølgelig heller ikke noget der hedder den rette indstilling for alle, da vi heldigvis alle er forskellige. Derfor er det også vigtigt at finde lige præcis din rette indstilling. Se det som en process; start i de små og øg gradvist din indstilling. Du er nødt til at have en hvis respect for og accept af hele ideen om skole før du beslutter dig for at ville gifte dig med den… Okay, måske ikke billedligt talt, men du forstår pointen.

Når du har fundet din rette indstilling er næste skridt at opretholde den. Jeg er selv utroligt ambitiøs omkring utroligt mange ting, men min største fejl er at jeg har for vane at miste min motivation hen ad vejen. Jeg mister troen på mig selv, på projektet og generelt på min gennemførsel af samme. Det resulterer selvfølgelig i langt de fleste tilfælde i at jeg giver op på halvvejen og aldrig når mit mål, hvilket er en skam. Jeg har imidlertid besluttet mig for at jeg i år vil nå mit mål. I den anledning gav en ven mig følgende råd:

Fortæl dine venner om dit nye mål.

Det lyder måske en smule skræmmende, og for at være helt ærlig var jeg heller ikke sikker på at mine kammerater ville forstå mig, da jeg sagde at jeg havde tænkt mig at arbejde hårdt og ambitiøst i det kommende skoleår, men faktisk støttede de mig. Ja, min faste partner i gruppearbejde hoppede faktisk med på min ambitiøse bølge: hvor heldig har man lov at være!

Du kan også fortælle dine forældre, dine lærer eller din kat om dit nye mål – det vigtigste er bare at du får fortalt dig selv det så mange gange at det bliver uundgåeligt. Hvis du finder det særligt svært, kan du eventuelt fortælle dine venner, din familie og din kat at de skal holde dig op på dit mål: spørge ind til dine karakterer, din præstation i skolen og hvordan det egentlig går med at nå dit mål. For lad os indse det: det er nemt at skuffe og lyve for sig selv, men svært at gøre det overfor dem man holder af.

 

Hvad er din indstilling til skolen? Og har du lyst til at ændre den? Hvorfor?

 

Hvis du har spørgsmål, specielle meninger, ris eller ros til indlægget er du meget velkommen til at smide en kommentar her nedenunder – det er helt gratis! 😉

 

8 ting ved hverdagen jeg har savnet

August er over os, og det betyder skolestart for alle de mange børn og unge rundt omkring i landet. Selvom det er hårdt at komme i gang igen, og sørgeligt at sige farvel til den afslappende sommerferie, synes jeg, at det er vigtigt at se lidt positivt på, at hverdagen nu har indhentet os. I andledning af at august er årets ottende måned, har jeg derfor samlet otte grunde til, hvorfor jeg faktisk har savnet min hverdag.

1. Rutinen

Vi starter ved det grundlæggende: rutinen. Ja, ferier og weekender er fantastiske, fordi man ikke behøver at have en plan; hver dag kan være forskellig, og man bestemmer helt selv hvordan man bruger sin tid. Lige så meget som jeg nyder feriens frihed, så har jeg virkelig også savnet, at have en konkret plan for hver dag. Et system. Det får mig også til at sætte mere pris på min fritid og weekend, så jeg rent faktisk har motivation til at bruge den fornuftigt.

2. Skolen

Det er måske ikke lige den mest populære holdning lige for tiden, men jeg har faktisk savnet skolen. Savnet lærerne, savnet kammeraterne og generelt min daglige færden i og omkring skolen. Mine to fantastiske uger i Berlin har fået mig til at indse hvor fedt det er at være på en skole, og fik mig kun til at længes endnu mere efter dagligdagen på mit gymnasium. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med at skrive skoleblad, være i elevrådet og tage til fredagscafeer sammen med mine venner.

3. Undervisningen

En anden utroligt upopulær holdning, og endnu et resultat af min sprogrejse. Jeg elsker sommerferie – virkelig! Det er bare også meget rart at komme tilbage til skolen og lære noget. Jeg elsker at lære nye ting, og er af den overbevisning at man lige så godt kan få det meste ud af den undervisning man modtager, om det så er ens yndlingsfag eller ej.

4. Vennerne

Okay, endelig et punkt hvor jeg er sikker på jeg ikke er alene, og også lidt et punkt der siger det hele selv; jeg har savnet mine venner. Både mine skøre klassekammerater, men også mine fantastiske venner fra de andre klasser. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville savne gruppearbejdet og de larmende frikvartere, men for at være helt ærlig, så ville skoledagen ikke helt være det samme uden dem.

5. Busturene

Før jeg startede på Aarhus Gymnasium, gik jeg på et gymnasium der ligger lige knap 200 meter fra mit hus, og jeg gruede derfor for de daglige busture, der fulgte med mit skoleskift. Til min store overraskelse, er jeg faktisk kommet til at holde ganske meget af disse busture, der er blevet mit lille pusterum i min efterhånden meget travle hverdag. Der er her jeg vågner om morgenen på vej til skole, og her jeg er ved at falde i søvn af træthed om eftermiddagen på vej hjem igen.

6. Buskortet

Mit buskort har været på standby hele sommerferien, og trådte igen i kraft i går – og hvor har jeg savnet det! Det er en fantastisk frihed at have, bare at kunne hoppe på en bus og køre ind til byen, hjem eller et helt tredje sted hen. Ja, et buskort er en lille smule dyrt, men det er også grunden til at jeg føler et vidst ansvar for at få det brugt – og det kan jeg garantere for at jeg gør!

7. Byen

Da jeg skiftede skole i januar, flyttede min hverdag sig fra den forstad hvor jeg er vokset op, til Århus midtby. Det var et lidt underligt skift, men bestemt ikke et negativt et af slagsen. Slet ikke. Det er let at tage et smut ind til midtbyen efter skoletid, og det er efterhånden blevet min foretrukne ‘omvej’ når jeg skal hjem fra skole.

8. Fritiden

Nok har jeg alle dage haft hele dagen til rådighed gennem sommeren, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg har fået lavet alt det, som jeg gerne ville. Jeg synes, det er svært at få vedligeholdt alle sine fritidsaktiviteter over sommeren, og jeg glæder mig derfor til at komme i gang igen. Jeg starter som spejderleder igen i næste uge, i september starter jeg igen på et sykursus hos FOF Århus og så skal jeg begynde til klavertimer for første gang i fire år. Derudover er jeg netop fyldt 18, og jeg begynder derfor til teori i næste uge – så jeg kan få mit kørekort en gang i overskuelig fremtid. Som sagt har jeg derfor massere at tage mig til, og jeg glæder mig til at komme i gang!

Hvad ser du aller mest frem til her i det nye skoleår? 

Tag ikke hjem før du er blevet overrasket

De ‘uformelle mål for et EF sprogkursus’:

Tag ikke hjem før du…

• Har spist lokalt
• Er blevet overrasket
• Har udforsket byen
• Har udforsket landet

Derudover hører der selvfølgelig også en kulturtjekliste med:

• Ny mad
• Ny arkitektur
• Nye venner
• Nye aktiviteter
• Nyt tøj
• Nye hilsener

Jeg skal være på sprogkursus her i Berlin i to uger, og jeg har i den anledning tænkt mig at gennemføre alle punkterne. Jeg kom godt hjem fra Berlin lørdag aften, og skriver hermed det sidste indlæg om Berlin i denne omgang.

Jeg ankom søndag den 19. juli til gaden på billedet ovenfor. Her bor den utroligt flinke dame som jeg boede hos igennem mine to uger i Berlin. Jeg havde absolut intet at klage over: Jeg havde mit eget værelse, hun lavede dejlig mad til mig, jeg kunne vaske tøj hos hende, og var der noget jeg manglede så skulle jeg bare sige til. De aftener hvor vi begge var hjemme, spiste vi sammen og så TV-avisen, og vi nåede da også både at se en amerikansk film på tysk og et afsnit af hendes ynglings TV-serie sammen. Jeg følte mig virkelig hjemme, og var da også ked af at skulle rejse hjem igen.

Fra venstre: Mig (i min nye trøje), Maja, Marina, Klára og Tomáš på isbar i Arkaden

Der gik ikke mere end to dage efter vi alle var ankommet til Berlin, før vores lille vennegruppe på fem var samlet. Vi havde fire forskellige nationaliteter, og var således en rigtig fin lille blanding. Selvom vi i vores fritid snakkede engelsk sammen, endte det med at vi faktisk havde et par ‘tyske dage’ hvor vi udelukkende kommunikerede på tysk. Det var svært, og vi fik ikke snakket lige så meget som vi ellers ville have gjort, men det gjorde virkelig meget for vores sprog og udtale – og det var det vigtigste!

Jeg må sige at jeg er blevet meget mere end bare positivt overrasket over mit første sprogkursus med EF. Jeg har ikke altid været lige glad for tyskundervisning – jeg må endda indrømme at jeg plejede at være en af de børn der var direkte modstander af tyskundervisningmen – men efter at min lyst til at lære er vokset, har jeg faktisk fået lyst til at lære og tale tysk. Derfor fik jeg af mine forældre, et to-ugers sprogkursus i Berlin – og hvor har det været fantastisk! Jeg har aldrig prøvet at blive undervist i tysk af en tysker på tysk, men det er uden tvivl noget af det sjoveste og mest interessante jeg har oplevet gennem min skoletid indtil videre. Det er bestemt ikke sidste gang!

Berlin og Dresden

De ‘uformelle mål for et EF sprogkursus’:

Tag ikke hjem før du…

• Har spist lokalt
• Er blevet overrasket
• Har udforsket byen
• Har udforsket landet

Derudover hører der selvfølgelig også en kulturtjekliste med:

• Ny mad
• Ny arkitektur
• Nye venner
• Nye aktiviteter
• Nyt tøj
• Nye hilsener

Jeg skal være på sprogkursus her i Berlin i to uger, og jeg har i den anledning tænkt mig at gennemføre alle punkterne. Her er historien om at ‘udforske landet’ og ‘udforske byen’.

Dresdens kirke i den gamle bydel

I lørdags var mine venner og jeg på tur med EF til smukke Dresden. Dresden er en by i det østlige Tyskland, med en lang historie og fantastisk arkitektur. Sprogskolen havde arrangeret turen, og vi kørte med en lejet bus til og fra byen. I Dresden fik vi en guidet tur – først til fods og derefter i bussen – hvorefter vi havde tre-fire timer for os selv. Mine venner og jeg fik frokost, spiste en is og aflagde byens kirke et besøg før vi atter kørte hjem til Berlin.

Udsigt fra den gamle bydel over floden til den nye bydel

Om søndagen har alle butikker i Berlin lukket (med undtagelse af nogle få hist og her) hvilket mine venner og jeg ikke var forberedte på. Vi havde aftalt at mødes og gå på markeder, spise frokost og shoppe i Berlin, men grundet den halvkolde formiddag blev det kun til et kort besøg på to markeder. Vi spiste lækker frokost på Vapiano på Potzdammer Platz, og to herefter til East Side Gallery. Vejret blev heldigvis en del bedre hen over den tidlige eftermiddag, så der var rig mulighed for afslapning ved Spree og East Side Gallery.

Fra venstre: Tomáš, Maja, Klára og Marina

Vi tog i mandags hul på vores sidste uge her i Berlin, og det føles meget mærkeligt. Tiden her er gået så hurtigt, og vi har egentlig ikke lyst til at tage afsked med hinanden, skolen og byen. Fordi vi gerne vil nå rigtig mange ting før vi tager hjem, har vi de sidste dage haft meget tralvt og det får ikke just tiden til at gå langsommere. I går aftes tog vi alle ud at spise og i biografen for at se Ted 2. Selvom de i Tyskland dubber alt der kan dubbes, var det muligt at se filmen på originalsproget (amerikansk) og jeg må sige at selvom jeg ikke troede at det var min form for humor, så faldt filmen i den grad i min smag. Jeg syntes den var utroligt morsom, og at dømme udfra mine venners grin under filmen, er jeg ret sikker på at jeg var ene om den bedømmelse.

Klára, Tomáš og jeg i biografen

Vi spiste vores aftensmad i Mall of Berlin, hvilket fungerede virkelig godt! På øverste etage er der en stor ‘restaurant-ø’ hvor man kan få så meget forskelligt mad at det er svært at beslutte sig for hvad man skal prøve. Uanset hvad man køber, kan man sidde sammen, så vi endte med at købe mad fra 4 forskellige restauranter, og herefter nyde det i hinandens selvskab.

Fordi vores kursus slutter i morgen, spiser vi sammen i aften for sidste gang… I hvert fald i denne omgang.

Panorama fra East Side Gallery

Kulturtjekliste: ‘Nye venner’

De ‘uformelle mål for et EF sprogkursus’:

Tag ikke hjem før du…

• Har spist lokalt
• Er blevet overrasket
• Har udforsket byen
• Har udforsket landet

Derudover hører der selvfølgelig også en kulturtjekliste med:

• Ny mad
• Ny arkitektur
• Nye venner
• Nye aktiviteter
• Nyt tøj
• Nye hilsener

Jeg skal være på sprogkursus her i Berlin i to uger, og jeg har i den anledning tænkt mig at gennemføre alle punkterne. Her er mine første oplevelser af punktet ‘nye venner’.

To af mine nye veninder og jeg nyder en Braziliansk ‘tapioca brigadeiro’. Fra venstre: Marina fra Spanien (hun bor i Uruguay), mig fra Danmark og Maja fra Sverige

Hver torsdag er der Street-food-market i Markthalle Neun her i Berlin. I den anledning havde jeg fået lokket tre af mine venner med ud til Kreuzberg for at se hvad det gik ud på. Alt efter vores kursus og dagsprogram har vi fri omkring klokken 15-18 hver dag, og kan derefter frit disponere over vores tid. Det er sjældent vi bare tager hjem til vores værtsfamilier eller til EF-residens, og det første vi siger til hinanden om morgen når vi ses er ofte: Hvad skal der ske i dag?

Street-food-market i Markthalle Neun

I går blev vi så enige om at tage til Street-food-marked i Kreuzberg. Da vi alle havde fået fri, tog vi U-bahn’en til Görlitzer Bahnhof og fandt vej til Markthalle Neun. Da vi trådte indenfor i den store hal, blev vi mødt med så mange lækre dufte at det var svært for os at beslutte hvor vi skulle begynde. Vi blev enige om at tage boderne en efter en, for at se hvad de havde at byde på. Vi fik Spansk Tapas, Kinesiske dumplings, Iced Tea fra hele verden, Italiensk brød, Japansk Oyaki-brød, Indisk mango lassi og meget mere. Derudover fik jeg et stykke veganer-chokoladekage som smagte fantastisk!

Min ven Tomáš fra Tjekkiet nyder sin Iced Tea

Da vi efter godt halvanden time var mætte og tilfredse, besluttede vi at finde vores vej ud af menneskemylderet og tilbage til U-bahn’en så vi kunne komme hjem efter en lang dag.

Meget af det sjove ved mit EF sprogkursus indtil videre har været, foruden at bo i en fremmed by i et fremmed land hos en lokal indbygger, at få nye venner fra hele verden. Med de blandede klasser og arrangerede EF aktiviteter, er der da også rig mulighed for dette, og jeg er ikke i tvivl om at mine nye venner og jeg fortsat vil have massere at tage os til i den kommende – og for os sidste – uge af vores EF sprogkursus.

Tag ikke hjem før du har… Spist lokalt

I rejsehåndbogen man modtager før man starter på sit EF sprogkursus, står der at der er visse ting man er nødt til at gennemføre før man kan tage hjem. Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed – man får sit certifikat selvom man ikke har gennemført dem – det er mere en form for kulturel guide til oplevelser i byen og landet man studerer i. Tingene står beskrevet i bogen som følger:

Tag ikke hjem før du…

• Har spist lokalt
• Er blevet overrasket
• Har udforsket byen
• Har udforsket landet

Derudover hører der selvfølgelig også en kulturtjekliste med:

• Ny mad
• Ny arkitektur
• Nye venner
• Nye aktiviteter
• Nyt tøj
• Nye hilsener

Jeg skal være på sprogkursus her i Berlin i to uger, og jeg har i den anledning tænkt mig at gennemføre alle punkterne. Her er derfor første punkt: Tag ikke hjem før du har spist lokalt.

Mandag bød på introduktionsdag på skolen, og i den anledning en mindre rundtur i lokalområdet. Vi så de nærmeste S-bahn og U-bahn stationer, og et par turistattraktioner som Brandenburger Tor, The Holocaust Memorial og Rigsdagen, før vi gjorde holdt for at spise frokost. Normalt skal vi selv stå for vores frokost i hverdagen, men denne gang var det på EF’s regning. Frokosten bød på en traditionel Berliner-ret: Currywurst

Mens en af mine nye veninder ikke syntes meget om denne tyske ret, fandt jeg den utroligt velsmagende. Til min egen overraskelse fandt jeg den så velsmagende at jeg dagen efter i min lange frokostpause aflagde den præcist samme grillbar endnu et besøg for at få mig endnu en currywurst. Denne gang måtte jeg dog selv betale de knap 3 euro det kostede, men det gjorde mig nu ikke meget.

Jeg havde denne gang taget min nyligt-erhvervede LEGO-maskot med mig, og sammen spiste vi currywurst og gik en tur gennem The Holocaust Memorial før vi vente snuden tilbage mod skolen. På vejen fandt vi en cafe og købte et (utroligt dyrt) stykke Apfelstrudel. Det kostede ekstra at spise på cafeen, og derfor tog vi kagen med tilbage til skolen for at nyde den i solen.

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke var nær så vild med desserten som jeg var med hovedretten, men så kan jeg i det mindste strege det af listen: Jeg har spist lokalt. Til gengæld kan jeg love at det ikke er sidste gang jeg aflægger ‘Berlin Grill’ ved The Holocaust Memorial et besøg for at spise currywurst.